Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) inviterer til det fjerde borgermøde vedrørende den kommende ammunitionsproduktion i Elling samt den aktuelle status på udviklingen af produktionsområdet.
På mødet vil der blandt andet være oplæg fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen og chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Efterfølgende får deltagerne mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Mødet finder sted torsdag den 12. marts 2026 fra kl. 18.00 til 20.00 i Bannerslundhallen, Grundtvigsvej 73, 9900 Frederikshavn (Elling). Under arrangementet byder Etablissement- og Terrænkommandoen på let aftensmad.
Alle interesserede er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Medier, der ønsker at deltage, skal dog tilmelde sig via e-mail til FES-KTP-AMMU@mil.dk.