BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med salg og kundeservice? Og kunne du tænke dig at arbejde i en af landets førende udlejningsvirksomheder? Så er det måske dig, der er vores nye kollega.
Om jobbet
Som udlejningskonsulent i Frederikshavn bliver du en del af en afdeling med høj faglighed og stor erfaring i udlejningsbranchen. Du bliver ansvarlig for udlejning af materiel til både private og erhvervskunder, og dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Personlig og telefonisk servicering af kunder
- Udarbejdelse af tilbud, lejekontrakter og andre administrative opgaver
- Udlevering af maskiner og værktøj samt håndtering af indleveret materiel
Om dig
Du har erfaring med kundeservice og har flair for at skabe og vedligeholde kunderelationer. Vi forventer, at du har kendskab til materiel eller interesse i branchen, så du kan rådgive kunderne. Det er en forudsætning, at du har kørekort, og det er en fordel, hvis du også har BE-kørekort samt truckcertifikat.
Som person er du imødekommende og løsningsorienteret, og du har gode samarbejdsevner. Du trives i et travlt miljø med skiftende arbejdsopgaver og er god til at holde overblikket. Vi lægger desuden stor vægt på, at du er en positiv og hjælpsom kollega, som giver en hånd med, hvor der er behov for det.
Vi tilbyder
- Et spændende job og en varierende hverdag
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En arbejdsplads med en humoristisk og uformel kultur samt et højt fagligt niveau
- Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer
Interesseret?
Synes du, at stillingen lyder interessant, og kan du se dig selv som en del af holdet i Frederikshavn? Ansøg hurtigst muligt via formularen herunder.
Vi ønsker stillingen besat snarest og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tobias Kroghave Holm på telefon 30 85 85 33.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NORDJYSK LIFT ApS, Toftegårdsvej, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@nordjysklift.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5817972