BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en nattevagt, der sammen med et fantastisk team, har et mål om at skabe de bedst mulige betingelser for, at beboerne på Ankermedet Plejecenter kan leve et godt og værdigt liv.
Velkommen til Ankermedet
Ankermedet Plejecenter ligger centralt i Skagen med gåafstand til Skagen togstationen, hvilket gør det nemt for dig at møde på arbejde, hvis du bor længere væk.
Plejecenteret er fordelt på 3 sammenhængende huse med 10 lejligheder i hver, heraf er 26 faste boliger og 4 midlertidige pladser, vores fysiske rammer er gode, også med en flot og indbydende gårdhave.
Du får ca. 40 kollegaer med forskellige uddannelses bagrunde.
Lidt om os
På Ankermedet har vi en god kultur og en sober og respektfuld omgangstone til hinanden, beboere og pårørende. Det gør vi ved bevidst at arbejde med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og vi sørger altid for, at vi tager udgangspunkt i et samarbejde med tillid og respekt som nøgleord.
Dine kollegaer kommer med flere forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvilket bidrager til en god dynamik og et godt samspil, hvor vi taler mere om kompetencer end om faggrupper.
Det faglige miljø er højt, og vi arbejder kontinuerligt med kompetenceudvikling for alle. Det kan både være med intern og ekstern undervisning, gennem samarbejdspartnere og praktiserende læge.
Vi vægter aktiviteter højt, både planlagte og spontane, altid med udgangspunkt i beboernes formåen og med hjemlighed for øje.
Hvad vil en typisk nattevagt bestå af?
Som en del af nattevagten får du en makker, ligesom du også skal samarbejde med de to andre plejecentre i Skagen. Vi ser nemlig ind en fremtid, hvor opgaverne bliver mere og mere komplekse, så det kalder på et samarbejde mellem alle plejecentre i Skagen, vi kalder det Klynge Skagen. Ankermedet hjælper også hjemmeplejen med enkelte besøg om natten.
Opgaverne i nattevagten er fortrinsvis personlig pleje og praktiske opgaver. En stor del af opgaven består i at skabe ro og tryghed i nattetimerne for vores beboere. Du deltager naturligvis også i at forberede praktiske opgaver, der gør, at døgnet fungerer optimalt for både dine kolleger i andre vagter, men i høj grad sådan at beboerne oplever stabilitet og kontinuitet.
Hvilke forventninger har vi til dig?
Som uddannet SSH regner vi med, at du har viljen og evnerne til, sammen med dine kolleger, at løfte det faglige ansvar og den faglige bevidsthed. Vi forventer også, at du altid er en god og seriøs sparringspartner for dine kollegaer.
Dokumentation er væsentlig for os, både for at styrke plejen af vores beboere, herunder også den kontinuitet, som vores borgere og pårørende efterspørger, men også for at vi altid har styr på vores faglighed. Til den opgave anvender vi Fællessprog lll og Cura Systematic.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os kender du din vagtplan 8 uger frem, du har mulighed for at indgive ønsker til din vagtplan på en periode på 4 uger. Vi sørger for, at du kommer godt fra start med en planlagt mentorordning samt opfølgning med din leder.
For at give dig og dine kolleger de bedste vilkår er der i Center for Sundhed og Pleje ansat en fysioterapeut, en psykolog og en trivselskonsulent, som er parate til at støtte op om dig.
Vi lover dig, at du vil blive set og hørt i et konstruktivt samarbejde, og at vi løbende har dialoger omkring faglig udvikling.
Interesseret?
Er du nysgerrig på at vide mere om stillingen, så kan du ringe til leder Kirsten Jensen hver dag mellem 8 og 9 på telefon 51 52 40 29 med undtagelse af uge 20 eller du kan sende en mail på kire@frederikshavn.dk.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist er den 23. juni kl. 12.00.
Der indhentes referencer og straffeattest, naturligvis efter aftale i forbindelse med ansættelse
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 30 timer pr. uge
Du skal have et gyldigt kørekort til personbil.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a6fe4b9d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune - LeveBo Ankermedet, Rådhus Alle, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a6fe4b9d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850006