Rengøringsassistent til Skagen - Børnehaven Mattisborg og Kulturhuset Kappelborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Ejendomme, Park og Vej søger en serviceminded, stabil og kvalitetsbevidst medarbejder til rengøring på Børnehaven Mattisborg og Kulturhuset Kappelborg.

Stillingen er på 35,5 timer og den er delt mellem to arbejdssteder. Først møder man i børnehaven Mattisborg og derefter på Kulturhuset Kappelborg. Der vil være weekendarbejde hver 4. weekend på Kappelborg. Mødetid kl. 5.30.

Du må meget gerne være uddannet rengøringstekniker og have erfaring med rengøring.

Vi arbejder i teams og lægger stor vægt på samarbejde, så det er vigtigt, at du er indstillet på at løse opgaver i fællesskab. Vi udfører synlig rengøring, så du gør rent, mens der er brugere i bygningerne og det kræver derfor, at du er fleksibel og god til at planlægge dit arbejde.

Du skal være villig til at give en hånd med hos dine kollegaer når det er nødvendigt og du tager selvfølgelig også selv imod hjælp efter behov.

Det er vigtigt, at du er løsningsorienteret, har godt humør og let til smil, hvilket gør det meget nemmere at levere den gode service, som vi hele tiden arbejder bevidst med at give vores kunder.

Det er en forudsætning, at du kan læse dansk og gøre dig forståelig på dansk, da der vil foregå kommunikation mellem dig, dine kollegaer, og vores kunder. Du skal også være i stand til at læse deklarationer på rengøringsmidler og anvende midlerne korrekt og i den rette mængde.

Vi arbejder målrettet med at forbedre vores faglighed og vi forventer derfor, at du deltager i forskellige rengøringskurser gennem din ansættelse.

Du får en arbejdstelefon, som skal bruges i forbindelse med jobbet, da vi anvender programmerne, CleanManager og Dalux via mobilen. Derudover anvendes telefonen til kommunikation via sms, mms og mail med mere.

Har du lyst til at arbejde sammen med os, så send en ansøgning afsted, hvor du skriver lidt om dig selv og din rengøringserfaring.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for rengøring (3F).  

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tilsynsassistent Jette Bonkegaard tlf.  24 20 90 01 eller Dorthe Colding 40 28 11 87.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest.

Opstart: 1. juni 2023 eller snarest derefter

Ansøgningsfrist: 31. maj 2023 kl. 12.00


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b97982a1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune - Center for Ejendomme, Park og Vej, Knivholtvej, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b97982a1&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837250

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet