BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet i Forsvaret kommunikationssystemer og har du lyst til at være en del af en velfungerende radiostation?
Har du lyst til et varieret sejlmønster med fokus på øvelsessejlads i Nordeuropa og indsættelse i internationale missioner?
I så fald kan du nu blive kommunikationsgast på Fregatten ABSALON.
Om os
Fregatten ABSALON indgår i 2. Eskadres Division 22. Vi opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter. Vi kan deltage i alt fra humanitær bistand til regulær krigsførelse. Division 22 har de seneste år været indsat i INTOPS i Det Indiske Ocean, hvor vi har indgået i antipiraterioperationen Ocean Shield, samt efterretningsindhentning i operation Active Endeavour. Tidligere har vi deltaget i operation RECSYR og operation RECLIB i Middelhavet.
Som regulær kampenhed har vi stor fokus på de militære kerneopgaver. ABSALON var 2022 indsat i OPERATION MERIDIAN. Sommeren og efteråret 2022 har budt på spændende sejlads med deltagelse i flere internationale øvelser og opgaver.
ABSL er i 2023 i gang med et vedligeholdelse år og har først sejlads igen i efteråret. 2024 skal ABSL igennem DANSARC forløbet med deltagelse i bl.a. FOST.
Om stillingen
Du vil som kommunikationsgast være en del af operationsdivisionen, som består af 14 menige i kampinformationssektionen, 6 menige i kommunikationssektionen, 5 kampinformationsbefalingsmænd, 2 kommunikationsbefalingsmænd og fem taktiske officerer.
Dine primære opgaver i basehavn vil være almindeligt forekommende opgaver på radioen, signaldistribution, videreudvikling inden for faget kommunikation, samt vedligeholdelse af sektionens områder.
Dine primære opgaver under sejlads vil, blandt andet, være afsendelse og distribution af signaler, visuel signalering fra signaldækket, taktisk kommunikation på broen, opsætning og betjening af radioudstyr herunder HF, VHF, UHF og SATCOM.
Om dig
Vi forventer af dig, at du er energisk, effektiv og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Desuden forventer vi, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidigt har evnen til at indgå i et team.
Krav:
Du skal have gennemgået Søværnets basisuddannelse.
Du skal have gennemgået uddannelse i kommunikation.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til HEMMELIGT og kunne behandle kryptomateriel.
Kendskab til INFOCOM 2000, CMS og MHS systemet.
Du skal være egnet til INTOPS.
Ønskeligt:
Uddannet røgdykker.
Uddannet i Harris AN/PRC-152 radio.
Helbredskrav:
Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Godkendt og tastet træningstilstandsprøve.
Grundvaccination.
Egnet til røgdykning.
Hvis du mangler et eller flere kurser/uddannelse, skal du ikke tøve med at søge. ABSALON vil sørge for at du får de relevante uddannelser.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte OS Stefan A. Erichsen på mail
2e-absl-lera@mil.dk.
Alternativt CSG John Rasmussen på telefon 72 85 75 22
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 27. august 2023. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 35.
Ansættelsesdato 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: fregatter, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet.
2. Eskadre gennemfører de taktiske våbenmæssige uddannelser samt en afgørende del af skibenes operative opkøring, som samlet set er afgørende for enhedernes sømilitære kampevne, på Center for Taktik og Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184749&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883884