BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at bringe din faglighed i spil og være med til at sætte retningen for kampinformationsfaget i KNUD RASMUSSEN-klassen?
Så giver denne nyoprettede stilling en unik mulighed for at sætte dit personlige præg på opgaveløsningen.
Om os
Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN er den anden af de tre enheder i KNUD RASMUSSEN-klassen, der udgør division 19. under 1. Eskadre.
Vi opererer i de smukke men til tider barske farvande ved kongerigets nordligste egne, hvor også de mænd hvis navne skibene bærer foretog deres ekspeditioner.
I vinterperioden opererer vi typisk i Sydvestgrønland, mens vi om sommeren, når isen bryder op, bevæger os nordpå til Thuleområdet, eller op langs østkysten.
Opgaverne spænder bredt og omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion, støtte til det grønlandske samfund, herunder search and rescue, samt støtte til forskellig forskning bl.a. sø opmåling.
EJNAR MIKKELSEN har to besætninger, men skifter dråbevis så alle over tid sejler med alle.
Den lille besætning giver et tæt samarbejde mellem befalingsmænd og menige. Der er et godt og behageligt arbejdsklima med en uformel tone i en flad organisation
Om stillingen
Stillingen som kampinformationsgast er nyoprettet med henblik på at styrke skibets operative opgaveløsning i den lave ende af konfliktskalaen.
Som eneste KI-gast ombord kræver stillingen en robust erfaring fra tidligere tjeneste, idet ansvarsområdet på sigt vil favne bredt inden for KI-området uden støtte fra en dedikeret KI-organisation.
Da stillingen er nyoprettet, er opgaverne og MODUS ikke endelig fastlagt, så du vil få mulighed for personlig indflydelse på den endelige stillingsbeskrivelse, samt MODUS for opgaveløsning.
Som en del af stillingen varetager du funktionen som HCO grade C og fiskeriassistent, samt assistance til skibets banjermester efter behov. Endvidere skal du periodevis yde støtte til skibets øvrige drift primært relateret til dækssektionen.
Sejladsmønsteret er som udgangspunkt otte uger ude og otte uger hjemme. Udskiftningsdatoerne for kommende år bliver fastlagt sidst på året, og sejlplanen udarbejdes i samarbejde med din modpart. Det betyder, at du selv har indflydelse på sejladsmønstret, og at du ved, hvornår du skal sejle op til et år ud i fremtiden.
Om dig
Du besidder en stor faglig stolthed og ønsker at forme dit job i en kompetent og positiv retning.
Du er energisk, effektiv og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Desuden er du er i stand til at tage ansvar for, og selvstændigt arbejde med dit område, men samtidigt har evnen til at indgå i et team.
Udover at have bestået Søværnets grund- og KI- uddannelse har du en bred og robust erfaring inden for KI-området, samt brug af C-flex. Da du vil skulle fungere som KI-omdrejningspunkt, uden en dedikeret KI-organisation, tillægges værdier som fleksibilitet, professionalisme, drift orientering og positivt humør stor værdi.
Erfaring fra DOST er ligeledes værdsat idet KNUD RASMUSSEN-Klassen.
Da funktionen som HCO er kritisk for bestridelse af stillingen, vil denne kompetence blive vægtet særdeles højt ved en eventuel ansættelsessamtale. I fald denne kompetence ikke bestrides ved fremsendelse af ansøgningen, men øvrige kompetencer er veludviklede, kan en evt. ansættelse godkendes under forudsætning at HCO grade C gennemføres umiddelbart efter ansættelsessamtalen.
Du har en positiv tilgang til arbejdet i Søværnet, også under de til tider ekstreme vejrforhold, som kan opleves under sejlads i Nordatlanten.
Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.
Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus, samt have gyldig Q i Røgdykning og brandbekæmpelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets Banjermester SSG Christian Frederiksen, telefon 41 30 99 63, e-mail 1eejmi-bmb@mil.dk eller Banjermester SSG Hans Martin H. Pedersen, mail: 1eejmi-bma@mil.dk, eller telefon: 41 30 99 62. Næstkommanderende KL Emil T. Møller-Nielsen: 1eejmi-nka@mil.dk, telefon: 41 30 99 59. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 12. august 2023. Stillingen er til besættelse 1. august 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 1. Eskadre (1 ESK)
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover har 1. Eskadre to spændende landtjenestesteder underlagt, Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever, samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse, og medic uddannelser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184107&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859047