Kære foreninger og frivillige: Byrådet vil gerne takke jer

dato

Byrådet vil gerne sige tak til de mange ildsjæle og frivillige, der styrker fællesskabet i Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Byråd har besluttet at fejre frivilligheden. Hidtil er det udøverne, der er blevet fejret ved den årlige prisfest. Prisfesten bliver nu afløst af et arrangement, hvor vi gerne vil takke de frivillige. Uden de mange frivillige/ildsjæle vi har i kommunen, kan tingene ikke fungere.


Det vil vi gerne sige TAK for ved et lille arrangement, hvor der vil være musik, sang og underholdning.


Torsdag den 12. oktober

Kl. 17.00-18.30 i Det Musiske Hus,

Rådhus Allé, Frederikshavn


Hver enkelt forening kan udpege op til 3 personer blandt je­res frivillige til at deltage i arrangementet. Pladserne tildeles efter princippet ”Først til mølle”.


Vi vil gerne lave en lille film, hvor nogle foreninger fortæller om, hvor vigtigt det er at have frivillige til at hjælpe til og bakke op. Filmoptagelsen vil foregå hjemme i foreningen sidst i september måned – og vil blive vist under arrangementet den 12. oktober.


Tilmelding

Hver forening tilmelder deres frivillige til Ditte-Marie Run­ge på følgende mail: Dmbo@frederikshavn.dk, hvor I oplyser, om I kommer 1, 2 eller 3 personer.


Vi behøver ikke navnene på deltagerne – kun foreningens navn. Ved tilmeldingen oplyser I også, om I har en person i jeres for­ening, der vil stille op til en 2-3 minutters filmoptagelse.


Tilmeldingsfrist: senest den 15. september 2023.


Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkom­ne til at kontakte Ditte-Marie Runge på tlf. 98 45 78 19 eller Lene Axelsen på tlf. 98 45 90 05.



https://www.frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-og-pressekontakt/nyheder-og-pressemeddelelser/kaere-foreninger-og-frivillige/

Kilde: Frederikshavn Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.