Vær med i Verdensmålsugen fra 4. - 10. september, som i år byder på dobbelt så mange aktiviteter i forhold til sidste år
I hele uge 36 og allerede fra 26. august sætter vi ekstra fokus på verdensmålene i Frederikshavn Kommune. Du kan hele ugen opleve aktiviteter og arrangementer, der gør dig klogere på, hvordan du kan være med til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid og tage del i sociale fællesskaber.
Du kan fx opleve inspirerende foredragsholdere, stemningsfyldte koncerter, være med i verdens største strikkecafé, blive klogere på naturen og besøge virksomheder, du ikke normalt kan besøge.
Frederikshavn Kommune for Målene har en ambition om at gøre de 17 Verdensmål til hverdagsmål.
Verdensmålsudvalget ønsker at involvere og inspirere borgere, virksomheder, organisationer og foreninger i en Verdensmålsuge, der sigter mod at sætte lokal viden, erfaringer og kompetencer i spil til gavn for en mere bæredygtig verden.
Se, hvad Verdensmålsugen kan tilbyde dig
Læs mere om de spændende aktiviteter og arrangementer. Vær opmærksom på, at enkelte arrangementer kræver tilmelding.
Se aktivitetskalenderen her
https://www.frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-og-pressekontakt/nyheder-og-pressemeddelelser/fra-verdensmal-til-hverdagsmal/