Forsyningsassistent søges til forsyningssektionen ombord Fregatten ESBERN SNARE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

ESBERN SNARE søger en ansvarsbevidst og erfaren forsyningsassistent, som i tæt samarbejde med forsyningsbefalingsmanden vil have ansvaret for modtag/fordeling og retursending af alle typer materiel til og fra skibet.

Om os

Fregatten ESBERN SNARE tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til krigsoperationer. Skibet er én af to fregatter i ABSALON-klassen, som indgår i Søværnets største og primære kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.

Resten af året har ESBERN SNARE spændende sejladser med adoptionsbesøg, udlandsophold, Flagdag, uddannelse af kadetter og meget mere. I hele 2024 er enheden planlagt til hovedeftersyn, herunder et værftsophold medio 2024. Eftersynsperioden afsluttes med testsejladser ultimo 2024 og primo 2025.
2025 byder på operativ opkøring, afsluttende med DANSARC 6 ved FOST i England.

På ESBERN SNARE har vi en god kultur og særlig ånd med respekt for den enkelte medarbejder og hvor vi løfter i flok. Gennem faglig stolthed og godt kammeratskab søger vi altid at løse vores opgaver på bedst mulig måde.

Om stillingen

Forsyningssektionen består af 1 konstabel og 1 befalingsmand samt hospitalet med 1 sanit. Sektionen hører til i Logistikdivisionen på i alt 35 personer.

Du vil blive en del af forsyningssektionen, der har til opgave at:
• Foretage pakning/udpakning/fordeling af materiel af alle typer til og fra skibet.
• Foretage bestillinger/returneringer af materiel i DeMars systemet.
• Assistere efter anvisning fra FSB i controlling af forsyningsforvaltning på skibet.

Dine primære opgaver vil være at:
• Foretage bestillinger og returneringer fra skibets regnskabsførere.
• Assistere skibets forsyningsbefalingsmand, regnskabsførere og divisionsofficerer med almindelige henvendelser vedrørende forsyningsforvaltning.

Dine sekundære opgaver vil være at:
• Deltage i skibets havariorganisation og kampberedskab som røgdykker eller plotter
• Helikopteroperationer som surringsgast eller redder
• Gummibådsoperationer samt sætning/bjærgning af LCP/RHIB som dækspersonel

For at kunne være en del af dette beredskab, vil du blive efteruddannet i relevante færdigheder på højt niveau.

I basehavnen Frederikshavn og udenlandske havne vil du indgå i vagtturnus som falderebsvagt/røgdykker.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.

Sejlads med ESBERN SNARE kan bestå af nationale såvel som internationale opgaver blandt andet i form af INTOPS-deployeringer af 2 mdr. varighed til verdens brændpunkter.

Om dig

Det er ønskeligt at du har gennemgået en basisuddannelse inden for Forsvaret. Såfremt du ikke har basisuddannelsen, skal dette tilegnes ved første mulige lejlighed.

Krav:
• Grundlæggende DeMars uddannelse
• Myndighedsbeholdning
• Kørekort til kategori B (lille kørekort)
• Truckbevis

Ønskeligt:
• Uddannelse som forsyningsekspedient, lagerekspedient eller lign.
• Uddannet røgdykker.
• Grundlæggende DeMars uddannelse i PM modulet
• Gode engelskkundskaber i tale.

Det er vigtigt at du har et godt humør og gode samarbejdsevner, ordenssans og forståelse for andre mennesker, samt indstillet på at give god service, da du i det daglige vil have kontakt med skibets regnskabsfører og besætning generelt på alle niveauer.

Du er omstillingsparat og klar til at påtage dig de udfordringer, der ligger i ESBERN SNARES deltagelse NATO’s stående fregatstyrke 1 (SNMG1), samt fremtidige opgaver.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.
Du er, eller skal kunne erklæres egnet til INTOPS og besidder eller skal kunne erhverve godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Forsyningsbefalingsmand på ESBERN SNARE, Henrik R. Knudsen på mail: D22-K2-FSB@mil.dk eller telefon 30 16 94 80

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 22. august 2023 og samtaler forventes afholdt i uge 35-36. Stillingen er til besættelse
1. oktober 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.

Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184673&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880354

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet