Faglærer sanitet til Sanitetselementet ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du oversergent og motiveret for at undervise og udvikle andre og dig selv?
Så er her et spændende job som faglærer med speciale i sanitet ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed, CMS.


Om os

Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed (CMS) er underlagt Søværnskommandoen og er placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk, 20 km nord for Frederikshavn. CMS har i alt 65 medarbejdere.

CMS har ansvaret for uddannelser og træning inden for en række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed. Fokus er på M100 og M200 funktionsniveauer, men efteruddannelserne henvender sig bredt til alt personel i Søværnet.
De fleste uddannelser foregår på CMS, hvilket vil sige enten i Bangsbo, Hvims eller i nærområdet, hvor de nødvendige undervisnings- og indkvarteringsforhold, f.eks skydebaner, skydesimulator, brandskrog, Damage Control Unit (DCU) og Chemical Trainer Unit (CTU) forefindes.
For at imødese enhedernes behov gennemføres der i stigende grad en række uddannelser om bord på Søværnets enheder. CMS bidrager ligeledes med Seariders til understøttelse af Danish Safety And Readiness Check (DANSARC).

Vi søger en oversergent til CBRN/Sanitetselementet.
Elementet er organisatorisk placeret under sektionen for Maritim Sikkerheds ved CMS, hvor også Søværnets uddannelser inden for brand og lækage er underlagt. Elementet består af 8 medarbejdere; primært mellemledere med uddannelse som største aktivitet. 6 af de 8 medarbejdere har sanitet som fagområde

CBRN/ Sanitetselementet varetager ligeledes sagsbehandling og udvikling af Søværnets uddannelser inden for CBRN og sanitetstjeneste og koordinerer disse i tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, både indenfor og uden for Søværnet. Herudover deltager elementet i mentorering af Søværnets enheder i forbindelse med klargøring og certificering til international tjeneste.

Vi kan tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger i et miljø med en uformel og direkte omgangstone.
I sanitet-faggruppen er der fokus på gennemførelse, optimering og udvikling af kurser. Arbejdstempoet er sædvanligvis højt, og arbejdsopgaverne varierer i omfang og varighed såvel på tjenestestedet, primært Bangsbo, som ved andre myndigheder.
Høj faglig indsigt, samarbejde og høj arbejdsmoral er nøgleelementer for at indgå i sanitet.

Om stillingen

Du skal være faglærer inden for sanitet, hvor du skal planlægge, gennemføre og kontrollere undervisningen i tildelte fag, som eksempelvis ”Førstehjælp”, ”Taktisk Sanitetstjeneste for Enkeltmand” (TSE), ”Junior Medic” eller ”Nødbehandler for Kystredningstjenesten”.
Du skal deltage i diverse øvelser og have evne og viljen til selvstændigt at holde dig opdateret med udvikling inden for sanitet på såvel nationalt som international plan.

Du vil endvidere skulle virke som hjælpeinstruktør ved øvrige kurser, herunder deltage i øvelsesvirksomhed i elementet.

Du vil i det daglige være ansvarlig for vedligeholdelsen og udvikling af øvelsesfaciliteter samt undervisningsmateriel.

”Vi tilbyder”
Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.

Om dig

Du er oversergent – med solid instruktørerfaring. Du har en professionel og ansvarsbevist tilgang til opgaverne, er initiativrig, samt formår selvstændigt at igangsætte opgave- og problemløsninger, som bidrager til det fælles mål. Du er helhedsorienteret, hvor du tager højde for den fælles opgaveløsning.

Du er i stand til at formulere dig både i skrift og tale. Du har gode engelskkundskaber, således du kan deltage i internationale seminarer/kurser.

Du er ansvarsbevidst ’over norm’, da der i forbindelse med nogle af vores uddannelser og øvelser kræves lægelig delegering, samt der anvendes ”skarpe” CBRN midler.

Vi ser gerne du har gennemført kurserne;
- Førstehjælp Instruktør
- Taktisk Sanitet for Enkeltmand (TSE)
- TSE Instruktør
- Junior Medic
- Medic
- Faglærer kursus
- Sejladserfaring indenfor FOST/DOST
- International erfaring fra ses gerne

Mangler du en eller flere af disse kvalifikationer, kan du stadig komme i betragtning, såfremt du er indforstået med et intensivt uddannelsesforløb. Civile kompetencer inden for det præhospitale eller sundhedsfaglige område, vil blive betragtet meget positivt.

Er du for nuværende tjenestegørende i et andet værn, kan du også komme i betragtning til stillingen, forudsat at du er indforstået med at skulle overføres til Søværnet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshan/Bangsbo.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder for CBRN/Sanitet ved CMS, SSG Lars Ulrik Møller Eiset på telefon 728 55 182 eller sektionschef OK Brian Boesdal på telefon 728 55902.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 3. september 2023. Stillingen er til besættelse 1. november 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184904&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888382

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet