Elektriker til maskinsektion i Søværnets inspektionsskibe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du passion for at arbejde som elektriker både praktisk og teoretisk? Har du lyst til faglig og person-lig udvikling med en garanti for uforglemmelige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel?

Så er du måske en af vores nye elektrikere til 1. Eskadres inspektionsskibe.

Om os

Vores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og hævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc. Enheden deltager også jævnligt i større, multinationale øvelser.

Du vil indgå i en besætning med ”højt til loftet”, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed. Opgaverne løses i fælles-skab med gode kolleger, hvor dagene kan blive udfordrende. Vi garanterer dog, at du vil få uforglem-melige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel.

Om stillingen

Som elektriker i 1. Eskadres inspektionsskibe indgår du i en besætning med højt til loftet og får stor mulighed for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed, og opgaverne løses i fællesskab på tværs af skibets øvrige besætningsmedlemmer.

Dagene kan blive udfordrende, når platformen er påvirket af vejrmæssige forandringer, men vi garan-terer, at du får unikke oplevelser og spændende opgaver, hvor du er med til at gøre en forskel.

Vi tilbyder dig en alsidig hverdag og udvikling med mulighed for at udbygge din faglige viden som specialist eller udvikle dine kompetencer hen imod at blive sergent.



Om dig

Vi forestiller os, at du har gennemført en grunduddannelse i Søværnet, og har du ikke det, starter du din ansættelse med at gennemføre denne, inden du begynder ombord.

”Du har som elektriker i Søværnets inspektionsskibe en unik rolle ombord på skibet. Det er dig, der har den faglige baggrund og efteruddannelse, som gør det muligt at vedligeholde og betjene mange af skibets elektriske systemer ombord. Du vil med dine kompetencer være en medarbejder, som er med til at løse de svære opgaver.”

Uanset om du har gennemført en grunduddannelse i Hæren eller Flyvevåbnet, klæder vi dig godt på til opgaven gennem et omskolingsforløb af kortere varighed.

Du trives i en selvstændig rolle med en ansvarsfyldt hverdag.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til 1. Eskadre personelbefalingsmand Chefsergent Lars Hoel, 72 85 32 14, 1E-ST-BS01@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 19. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er foku-seret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitets-håndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en frem-tid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184511&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876335

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet