BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv give ”high five” til dine kollegaer efter en veloverstået operation? Er du klar til at blive en del af et professionelt og velfungerende hold?
Fregatten ABSALON søger nye dæksgaster der vil med på et krævende træningsforløb, der skal gøre os til Søværnets skarpeste og mest sammentømrede kampenhed – klar til internationale operationer.
Om os
ABSALON indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. stiller enheder til internationale maritime operationer.
ABSALON har i 2022 gennemført indsættelse i bl.a. Gulf of Guinea, hvorfor der er tale om en sammentømret enhed med et stærkt kollegialt fællesskab, og i 2023 gennemgår skibet et større eftersyn, hvor fokus er på vedligehold og opdatering af platformen, uddannelse og træning.
I 2024, når platformen er vedligeholdt og klar, gennemføres DANSARC og FOST, et intensivt træningsforløb i bl.a. Tyskland og England, der skal gøre ABSALON og dets besætning til Søværnets skarpeste - og i 2025 venter nye eventyr i form af internationale operationer og NATO-beredskab.
Ombord på ABSALON lægger vi vægt på et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og arbejder aktivt for Forsvarets krav til militær fysisk træning – herunder gennem fællestræning i dækssektionen. Dækssektionen har et stærkt kollegialt fællesskab – også efter arbejdstid, hvor mange bliver ombord i hverdagene.
Om stillingen
Stillingen hører til i dækssektionen, der sammen med forplejnings-, sanitets- og forsyningssektionen udgør logistikdivisionen. Dækssektionen har til opgave at vedligeholde skibets indre og ydre samt bestride poster som rorgænger, røgdykker, fremskudt indsatsleder, bemande og håndtere skibets fartøjer samt håndtere helikopter i forbindelse med start og landing.
Dine primære opgaver vil, når Absalon er til søs, være at indgå i det daglige vedligeholdsarbejde på dækket, at indgå i tørnen som rorgænger på broen, samt at fungere som surringsgast i forbindelse med helikopteroperationer – opgaver der kan foregå på alle tider af døgnet. På sigt kan du desuden blive uddannet til at indgå i besætningen på skibets gummibåde og indsatsfartøj.
Når Absalon ligger i basehavn kan du forvente en del dagligt arbejde samt vagttjeneste – dog vil der også være tid til afspadsering i det omfang tjenesten tillader. Du vil derudover løbende kompetenceudvikle dig på kurser, der kan foregå over hele landet. Dit faste tjenestested vil være Flådestation Frederikshavn, men vores medarbejdere kommer fra og bor i hele Danmark.
Om dig
Vi forventer af dig, at du er energisk, effektiv og ikke lader dig slå ud af lange arbejdsdage, når der er travlt. Planerne på et krigsskib kan ændres med kort varsel, så du skal kunne være fleksibel og hurtigt indstille dig på nye opgaver. Desuden forventer vi, at du er i stand til at arbejde selvstændigt indenfor givne rammer, og samtidig kan indgå i et team, hvor gode samarbejdsevner er nødvendige.
Kvalifikationer:
Krav:
• Søværnets basisuddannelse.
• Røgdykker.
• Uddannet i gevær M/96.
• Skal kunne sikkerhedsgodkendes.
Eventuelle ansøgere fra andre værn end Søværnet, der vælges til ansættelse, har mulighed for at erhverve nødvendige kvalifikationer ved Basisomskoling til Søværnet (BTS). BTS har en varighed på ca. 3 uger.
Ønskeligt:
• Uddannet i maskingevær m/62 i søværnets regi.
• Uddannet i tungt maskingevær i søværnets regi.
• Duelighedsbevis i sejlads.
• Duelighedsbevis i motorpasning.
• Speedbådsførerbevis.
• Kørekort kat. B.
• Truck-certifikat.
• Epoxy-certifikat.
• Kran D certifikat.
• Befaren eller ubefaren skibsassistent
• Kørekort C
Helbredskrav:
• Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
• Godkendt og tastet træningstilstandsprøve.
• Grundvaccination.
• Skal kunne skikkes som udkig.
• Skal være egnet som røgdykker.
Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte dæksofficer, premierløjtnant Niels Mathias Frantsen, på mail: 2E-ABSL-DKO@mil.dk eller telefon 42 61 54 53.
Alternativt chefsergent John Rasmussen på telefon 72 85 75 22.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 10. september 2023 og samtaler forventes afholdt uge 38. Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185005&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891117