Centersygeplejerske til Strandgården Leve-Bo i Strandby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du velfunderet i sygeplejerskefaget og brænder du for arbejdet med beboerne/borgerne og for tværfagligt samarbejde og udvikling?

Stillingen er på 37 timer i dagvagt. 

Velkommen til Strandgården

Strandgården er et plejecenter med 40 beboere fordelt i 4 huse hvert med 10 lejligheder. 2 af husene er forbeholdt borgere med demens. Strandby hjemmesygepleje er en landgruppe der dækker Ålbæk, Jerup, Elling, Strandby, samt opland. 

Vi arbejder ud fra et borgerperspektiv og personcentret omsorg for at sikre høj kvalitet i udførelse af opgaverne. Samarbejde, fleksibilitet og tværfaglighed har høj prioritet for at udføre den bedste pleje og omsorg for vores beboere/borgere.

Dine tætte samarbejdspartnere er højt engagerede SOSU-personale, samt sygeplejersker i kommunens øvrige plejecentre og sygeplejegruppen i Strandby.

I Center for Sundhed og Pleje har vi ansat Fysioterapeut, Psykolog og trivselskonsulent til at understøtte trivslen for medarbejderne.

Daglige funktioner i forhold til dine kompetence og ansvar som centersygeplejerske

  • Koordinerende ift. nytænkning og faglig udvikling af medarbejderne
  • Faglig vejledning og guidning til kollegaer
  • Samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere
  • Deltagende i kompleks borgerpleje og pårørende kontakt
  • Understøtte kollegaerne i sygepleje og uddelegering af opgaver
  • Gå forrest med nye arbejdsopgaver og nytænkning i tæt samarbejde med leder    

Strandgården og Strandby hjemmesygepleje har et tæt samarbejde. Der kan derfor forekomme timer i sygeplejen både planlagt og akut i dagtimerne, og planlægges ferie med hjemmesygeplejen. 

Vi arbejder forebyggende og anvender den rehabiliterende tilgang, hvor vi sammen med beboeren/borgeren finder muligheder i den enkeltes ressourcer og støtter borgeren i at bevare sine ressourcer og dermed være så selvhjulpen som mulig. Vi kvalitetssikrer og dokumenterer i omsorgssystemet Cura. Du vil være en vigtig nøgleperson ift. Journalarbejdet og samarbejdet med plejecentrets læge. 

Derudover arbejder vi med tværfaglig Triage for der igennem at forebygge unødvendige sygehusindlæggelser.

På Strandgården og i Strandby hjemmesygepleje, arbejder vi ud fra den anerkendende tilgang og ønsker os, at du er god til at give sparring både til samarbejdspartnere, til borgerne samt pårørende.

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og vægter en god og åben dialog.

Rekrutteringsprocessen

Kan du se dig selv i jobbet så send din ansøgning til os senest den 15. oktober 2023. 

Samtaler forventes afholdt mandag d. 23. oktober 2023.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte leder Kristina Helenius Dalsgaard på tlf. 9845 6607.

Vi glædes os til at høre fra dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ad90bc05)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune - LeveBo Strandgården, Strandvej, 9970 Strandby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917455

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet