BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du en stilling der rummer mulighed for personlig indflydelse på dagligdagen og driften af en enhed, som bidrager til Forsvarets opgaveløsning i et udfordrende miljø. Hvor naturen ofte sætter begrænsningerne og dine personlige egenskaber, kvalifikationer og kreativitet skal bringes i spil for at finde løsninger?
Så er denne nyoprettede stilling som automatiktekniker for dig.
Om os
Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN er den anden af de tre enheder i KNUD RASMUSSEN-klassen, der udgør division 19. under 1. Eskadre.
Vi opererer i de smukke og til tider barske farvande ved kongerigets nordligste egne, hvor også de mænd hvis navne skibene bærer foretog deres ekspeditioner.
I vinterperioden opererer vi typisk i Sydvestgrønland, mens vi om sommeren, når isen bryder op, bevæger os nordpå til Thuleområdet, eller op langs østkysten.
Opgaverne spænder bredt og omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion, støtte til det grønlandske samfund, herunder search and rescue, samt støtte til forskellig forskning bl.a. sø opmåling.
EJNAR MIKKELSEN gennemgår i perioden ultimo 2022 til ultimo 2023 en større opgradering af diverse systemer. Arbejdet foregår ved FLS FRH og FLS KOR. I perioden AUG – NOV 2023, primært ved FLS KOR – hvorfra der er planlagt ca 5 ugers sejladser/forskole/SEA ACEPTANCE TESTS inden EJMI forlægger til operationsområdet ved Grønland igen primo december 2023.
Om stillingen
Som eneste automatiktekniker ombord, har du ansvaret for vedligehold af enhedens våbensystemer, herunder 76 mm pjece, samt forskellige håndvåben.
Samtidigt indgår du i teknisk division som vægter en høj grad af professionelisme og faglig stolthed, hvor alle hjælper hinanden og giver en hånd med i de udfordringer, som tjenesten og dagligdagen bringer.
Her kommer du til at gøre tjeneste som maskin- og kontrolrumsgast efter maskinbefalingsmandens (MSB) anvisning, hvor du i samarbejde med den øvrige maskinbesætning udfører vedligehold og reparationer af skibets motorer og andre tekniske installationer.
Ved opstået behov vil faglig assistance til enhedens elektronikgast ligeledes kunne forekomme.
Ligesom du i enhedens havariorganisation fungerer som røgdykker.
Sejladsmønsteret er som udgangspunkt otte uger ”ude” og otte uger ”hjemme”. Udskiftningsdatoerne for kommende år bliver fastlagt sidst på året, og sejlplanen udarbejdes i samarbejde med din makker, i samme skibsnummer som dig. Det betyder, at du selv har indflydelse på sejladsmønstret, og at du ved, hvornår du skal sejle op til et år ud i fremtiden.
Om dig
Du besidder en stor faglig stolthed og ønsker at forme dit job i en kompetent og positiv retning.
Du er energisk, effektiv og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Desuden er du er i stand til at tage ansvar for, og selvstændigt arbejde med dit område, og samtidigt besidder evnen til at indgå i et team.
Ud over uddannelser inden for det automatik, vil sejladserfaring fra andre enheder i Søværnet være en fordel.
Er du maskinmand med sort svendebrev, med interesse for at indgå en uddannelsesaftale med henblik på snarest muligt at erhverve svendebrev som automatiktekniker og tilhørende artilleriuddannelse - Så opfordres du også til at søge denne stilling.
Du har en positiv tilgang til arbejdet i Søværnet, også under de til tider ekstreme vejrforhold, som kan opleves under sejlads i Nordatlanten.
Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.
Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus, samt have gyldig Q i Røgdykning og brandbekæmpelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved CO10 fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
Stillingen besættes fra 1. oktober 2023, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder. Fast tjenestested vil være Frederikshavn
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets
• TKO Dion Kruse Lund e-mail: 1eejmi-tkoa@mil.dk, telefon (mobil) +45 41309960
• TKO Hans-Christian Skovgaard Jensen 1eejmi-tkob@mil.dk
• Alternativt MSB på telefon 41309961 (skibskontor) 7285 3548
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent kontorfuldmægtig Rikke Thomsen ved Forsvarets Personalestyrelse, mail FPS-RTH@mil.dk, eller på telefon 7281 9174.
Ansøgningsfristen er 19. august 2023. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.
Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.
Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.
Om 1. Eskadre (1 ESK)
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover har 1. Eskadre to spændende landtjenestesteder underlagt, Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever, samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse, og medic uddannelser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184346&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873049